Om alu fiT
Vi er et nyt dansk brand indenfor interiør og design med fokus på at fremstille unikke og tidsløse produkter i aluminium.
Et nyt brand med gamle traditioner
Med afsæt i vores store erfaring med blandt andet design, produktion og aluminium er det blevet til lang en række funktionelle og æstetiske produkter, hvorigennem brandnavnet ALU FIT er opstået.
Vi tror på, at hvis man vil bevare sit eksistensgrundlag, er man nødt til at udvikle sig og følge med tiden. Vores målsætning er derfor at levere den komplette indretningsløsning til den kræsne køber, som ønsker en moderne og tidsløs stil, og som samtidig stræber efter kvalitet og varighed. ALU FIT vil altid være bæredygtig baseret med henblik på det langtidsholdbare design og produktkvalitet, der er opbygget omkring en identitet, der når nye højder inden for stilfuld indretning. Vi går ikke på kompromis med kvalitet indenfor noget område, og der udarbejdes og skabes designs og produkter med formålet om at kunne levere en funktionel, æstetisk og luksuriøs fornemmelse hos vores slutbrugere.
Funktionalitet, æstetik og kvalitet
De tre vigtigste byggesten for vores produkter er funktionalitet, æstetik og kvalitet, hvor aluminium udgør vores absolut primære materiale. Vi vil levere produkter, som ikke kun er en fryd for øjet, men som samtidig også fungerer i praksis, og som har en kvalitet, der gør, at produkterne er en bæredygtig og langtidsholdbar løsning, som holder i mange år fremover. De er tilpasset hverdagslivet, så de er lette at montere og installere samt nemme at rengøre og vedligeholde i det daglige.
Produkter til køkken, stue, badeværelse og entré er de områder, som ALU FIT særligt dækker over. Dog er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvor og i hvilke miljøer ALU FIT produkterne kan anvendes. Vores designfilosofi er at holde produkterne i et enkelt og stilrent udtryk, som passer ind hos de fleste, og som rammer de flestes smag.
Vejen fra idé til handling er kort
Med egne produktionsfaciliteter i Hasselager, gode medarbejderressourcer og en stor mængde know-how, er der aldrig langt fra ide til handling hos ALU FIT teamet. Vi bestræber os altid på, at vores produkter passer perfekt til vores kunders behov, hvilket også betyder, at vi løbende udvikler nye og spændende ALU FIT produkter.